yiirh, sådan man.

mmh, 53,8 kilo (med tøj) (; sådan skal det være - min psykolog siger, jeg gerne må tabe tre kilo.. hun tror så også stadig, jeg vejer 56 uden tøj.. hm. Håber næsten hun får et chok, når hun vejer mig igen om tre uger. (;

ned er optur.

Ville bare lige starte ud med at sige, at her til middag stod vægten på 54,4 fuldt påklædt. - og det er trods alle mine fejltagelser de sidste par dage. Så i dag er det bare op på væskevognen igen, så må vi se, hvad der sker (: Jeg håber bare ikke min behandler vejer mig igen på onsdag, for så undrer hun sig nok over, hvor de andre to kilo er forsvundet hen på to uger. hm.

kill me, please.

mit indre føles som én stor knude. Jeg har lyst til, bare at sætte mig i et hjørne og græde. Græde til jeg ikke har mere væske i kroppen. Tankerne er tilbage. Jeg er begyndt at have selvmordsPLANER og ikke kun tanker -igen... ved ikke hvad jeg skal gøre. Kan jeg få det til at se ud som et uheld? Noget, der ikke er min skyld.
Jeg har også bare spist som et klamt svin i dag. Har det af helved til. I morgen hedder det kun væske. Ingen mad. Gider det ikke..

I need to cut - just this one time! I miss it too much.. But I know that one time becomes many - and then I wont be able to stop again.

ned er godt. ned er rigtig godt.

Dagen startede skævt - jeg fik et ædeflip.. Proppede bare mad ind uden at smage på det.. Jeg kunne mærke, hvordan min mave startede med at føles som om, den skulle eksplodere. Jeg skulle virkelig kaste op. Da jeg først fik startet, kunne jeg ikke stoppe igen - og jeg tvang resten op. Til sidst var det kun mavesyre, der kom op. Jeg græd af frustration. Alligevel tog jeg kampen op, og stillede mig op på vægten. Den stod på 54,7. Et kilo mindre end i går morges. Jeg kunne ikke lade være med at smile (:
Siden den lille "episode" har jeg kun drukket grøn te og spist én riskiks.
Jeg opsummerer igen i aften, så må vi se om det stadig går godt (:

Don't give up what you really want, for something you want right now.

babysteps

tingene går stadig op og ned - MEN jeg har indtaget under 1000 kcal i dag (; og gået en helt masse.. det kan ikke ses på vægten endnu, men det kan det forhåbentligt i morgen(: Jeg glæder mig sådan til at stå op og veje mig i morgen(:

I don't need therapy - I enjoy being fucked up.

Kuren går lidt op og ned, kan ikke rigtig finde rundt i mine følelser - og slet ikke mit forhold til mad. Nogle dage vil jeg bare proppe mig med fastfood, andre dage kan jeg intet få ned.
Så sent som i dag har jeg fået at vide, at jeg var fem måneder siden så syg ud, fordi jeg var så tynd.. Jeg savner det. Jeg vil gerne derned igen.

I dag har jeg indtaget:
1 kop kaffe
1 kop te
1 kiks
12 stk. pasta
1 spsk. revet gulerod
1 snickers
og vand

Vægten står på 55,5 her til aften (med tøj, smykker, osv.) Fremad går det - men det går alt for langsomt! I morgen skal der strammes op, og sådan er det.

Sangen her indikerer meget godt, hvordan tingene ser ud lige pt.
http://www.youtube.com/watch?v=-ATdXYDeSh8

Kom nu, tag dig sammen din k-ælling.

namnam, væskekuren.

så er der kun et par dage, til jeg bliver 18. Et år ældre - stadig ikke klogere. Jeg skal se, om jeg kan nå at tabe et par kilo inden weekenden. Vægten ligger på 56 nu, så jeg håber det lykkedes.

I dag har jeg spist/drukket:
vand
2 kopper kaffe
1 cola zero
7 kiks m. citroncreme
ca. 5x10 cm lasagne

så det er gået okay i dag. Vi må se, om det går bedre i morgen.

tilbagefald, madpanik og hemmeligheder for verden igen.

I dag skulle jeg så til lægen, for at få en lægeerklæring til mit kørkort. Hun kan så desværre ikke lave den, da hun ikke kunne undersøge mig nærmere i dag - typisk. Mit hoved er skyld i, alting fuckede op - IGEN. Pga. mine små svimmelture (når jeg ikke lige har spist el. drukket et par dage), er det ikke sikkert, jeg kan få lov at tage koret, selvom jeg er i gang - og har betalt halvdelen af det. typisk, typisk, typisk. Fuck my life.
Desuden mindede lægen mig lige om, at jeg er psykisk syg, selvom alt lige var begyndt at gå så godt - og jeg kan mærke, tilbagefaldene presser sig på. Jeg har lyst til at holde op med at spise igen. Eller kaste op hver gang de tvinger noget i mig. Jeg har lyst til igen at leve af smøger og cola zero. Men jeg ved jo godt, det ikke er klogt her op til eksamen.
Sidst jeg var til psykolog, fik jeg at vide, hun vil veje mig næste gang.. så¨nu skal jeg tabe mig mindst 3-5 kg i løbet af de næste 14 dage. Så jeg er igen begyndt, at skrive alt ned, jeg spiser og drikker + hvor mange kcal der er i. Og selvfølgelig vægten morgen og aften. Så håber jeg bare, det lykkes - og ellers må der tages skrappere midler i brug, såsom afføringsmiddel og grøn te-kuren.
Sådan er det. Til morgenmad spiste jeg havregryn (uden sukker), og drak vand til. Allerede der blev samlet 414 kcal. Ad ad. Resten af dagen står den på frugt, evt. riskiks, og et stykke rugbrød til aftensmad. Maks én cola zero, som indeholder 1 kcal, og ellers bare vand for resten.

that's my life - and just the way it goes.

a little bit of twisted thoughts

I hate it. I hate me. I hate almost everyone around me. I hate my stomach. I hate my arms. I hate my legs. I hate my ass. I hate my face. I hate my eyes. I hate my lips. I hate my fat chin. I hate that my hair isn’t straight. I hate all the problems. I hate it when I try suicide but someone stands in the way. I hate when people tell me everything will be better. I hate it when the voices are pulling my mind apart. I hate the question ‘why did you do it?’ I hate to fake smiles when I just want to scream. I hate it when no one listens to what I’m really trying to say. I hate it when I don’t win. I hate when someone says they feel sorry for me. I hate to lie about how I feel. I hate to always be disappointed. I hate to be a disappointment myself. I hate that I have to cut myself. I hate that I am that emotional. I hate when I love someone, who doesn’t love me back. I hate when I panic because strangers talks to me. I hate it when I don’t know the answer. I hate when my mouth says yes but my mind says no. I hate to be kicked when I’m already on the ground. I hate my hands and fingers. I hate that I can’t sing. I hate that there isn’t anything I’m really good at. I hate that nobody cares about the things I do. I hate that no one can do anything about all the bad things in life. I hate that I can’t accept help from anyone. I hate that I’m always thinking about how I want to die. I hate that I’m terrible at writing poems. I hate when people hurt me over and over again. I hate that I’m always number two. I hate when I can’t control my feelings. I hate when I’ getting mad at my friends for no reason. I hate when someone tells me I look pretty over and over again, when I know it’s not true. I hate when I say things out loud that was supposed to stay inside my head. I hate when people look at me like I’m insane. I hate when strangers on the street stares at me. I hate when I’m told to ‘have a nice day’, when it’s never a nice day. I hate when people think they know how I feel, but really they have no idea. I hate when someone tells me how to feel. I hate when someone calls and I really don’t want to talk with anyone. I hate when someone grabs my arm when it’s filled with new cuts. I hate when my razorblades can’t cut deep enough. I hate it when I get lost. I hate when I do something wrong. I hate when I don’t know what’s wrong and what’s right. I hate it when I’m wrong about what’s left and what’s right. I hate it when my iPod says ‘low battery’.  I hate when I forget something. I hate when I can’t fall asleep. I hate when I’m talking and I can see that people doesn’t listen to what I’m saying. I hate when I don’t reach my goals. I hate to remove my makeup. I hate when someone tells me that my favorite song is bad. I hate when I fall asleep while I’m texting. I hate when I don’t know what to wear. I hate that I care too much about what people thinks about me. I hate that I don’t have a real home but I have to move from one place to another. I hate homework. I hate most of my teachers. I hate when I draw a beautiful drawing and then have to throw it out because I don’t like people complimenting my work. I hate when people copy me. I hate when my headset breaks. I hate when I can’t remember the name of a good song. I hate to buy tickets for the train. I hate when someone I don’t like tries to hug me. I hate it when I can’t help crying and there are loads of people around me. I hate when someone pretends to care but really the person is just curios. I hate that I didn’t say goodbye to my great-grandfather before he passed away. I hate when I hear things that aren’t real. I hate to discuss when I know I’m right. I hate my asthma. I hate when I can’t help someone I really want to help. I hate when someone tells me what I’ve done is stupid. I hate when someone says they can’t stand something or someone that I love. I hate that I have to brush my teeth twice every time I brush them. I hate when I do something good and then someone does it better. I hate to be told that I’m always in a bad mood, and that I ruin everybody else’s day because of it. I hate when someone have too high expectations for me and I end up disappointing everyone. I hate when someone wants to talk with me and then none of us got something to say. I hate that I’m shy. I hate when I want to watch the moon and the stars and then all I see is black. I hate when a perfect moment is ruined – especially when I am the one to ruin it. I hate it when someone doesn’t get me or the way I’m thinking. I hate to be all stressed out. I hate when people are all happy and positive when I just want to sit alone and sulk. I hate that I feel like I have to live a lie. I hate that all I hate can’t be on this one page. I hate that my perspective on life sucks that much.

'night world.

så sidder jeg her alene i min lejlighed. Livet er sgu ikke altid så slemt - selvom jeg i dag mødte en dame fra jehovas vidner, der fortalte mig verden er ond. Her sidder jeg, en fredag aften, er klar til at gå i seng og ryger en godnat-smøg. Verden er ikke altid ond, men vi skal kæmpe for at se lyst på tingene.Godt nok har jeg ikke penge nok til at kunne klare mig helt uden at låne af min mor og far, men ved i hvad? jeg ved, de er der for mig. Ligesom alle mine dejlige venner.

Life isn't always bad even though we sometimes have to go through hell to see the light.

tankekaos i et forvirret hoved

selvmedlidenhed er en underlig ting. Når jeg ser den hos andre, er den ikke nær så ynkelig, som ved mig selv. 

Jeg er begyndt at få det værre igen. Der var en lille bakke opad i min depression, og straks fik jeg modet til at skulle ud af medicinen. Jeg er ved at blive trappet ud, og jeg kan nu mærke, det hele vælter igen. Men jeg vil ikke tage antidepressiv mere. Jeg gider det ikke. Hver gang jeg står op, skal jeg æde en håndfuld piller, og jeg gider det ikke mere. Det minder mig om, jeg er syg. Jeg ikke er en normal teenager, der kan tage i byen med vennerne, når jeg vil. Desuden er der ikke nogle antidepressiva, der har virket på mig. Så egentlig fylder jeg bare min krop med endnu mere møg, end hvis jeg tog en bytur ind imellem. 

jeg synes, det er sørgeligt, at verden skal hænge sådan sammen. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal have sådan et liv, hvor jeg enten er helt oppe at flyve -  eller er ved at drukne. Jeg kan ikke se, hvordan det kan være fair. Tit og ofte ville jeg ønske, jeg havde en sygdom, som folk kunne se i stedet. Så ville de bedre kunne forstå, når det gjorde ondt. 

Egentlig var det jeg ville frem til bare, at jeg går med alle tankerne selv igen. Jeg kan ikke sige noget til nogen om, jeg har det af helvede til igen - for så skal jeg proppes med piller igen. Det er som om, det er svaret på alt i psykiatriens verden. Piller. Jeg, som har taget så mange overdosiser, får at vide, jeg skal tage piller for at få det godt. Piller for at kunne sove. Piller for at kunne fungere. Intet af det virker. Tankestrømmen har ingen ende, og måske skulle jeg bare tage op til min veninde i skyerne. Tage afsted fra verden, ligesom hun gjorde det. Men de tanker må jeg ikke tænke. Jeg kan ikke vise, jeg er ked af det. Det eneste tidspunkt på døgnet, jeg kan græde på, er om natten - mellem nattevagtens besøg. De tror, de gør mig en tjeneste, ved at kigge på mig tre gange hver nat, men nej. Jeg vågner næsten hver gang, og får bare en endnu dårligere søvn, end jeg i forvejen gør.

You'll never know what life brings, but one thing's for sure.. It'll kick our ass harder than anyone else could ever do.

starten.

Nu kaster jeg mig ud i det. Jeg har skrevet blog før, men ikke herinde. Jeg ved ikke om nogen vil læse dette, men om ikke andet, så kan jeg formulere mig på skrift, hvordan tingene foregår i mit liv. Så kan det være, jeg kan finde hoved og hale i det.